LanguageCreated with Sketch.
Log in
LanguageCreated with Sketch.
GLOBAL
menuCreated with Sketch.
Search
Search

Teknisk indkøber

til verdens førende leverandør af fadølsudstyr


Vil du være en del af en spændende global virksomhed?


Hvem er vi?
Micro Matic A/S er global markedsleder indenfor udvikling og produktion af udstyr til udskænkning af fadøl og andre drikkevarer. Vores virksomhed er bygget på at levere innovative produkter, af høj kvalitet, til bryggerier og udskænkningssteder verden over.Vi har egne fabrikker i 6 lande, salgskontorer i 13 lande, samt et stort netværk af agenter over hele verden. Vi beskæftiger ca. 700 medarbejdere, hvoraf ca. 100 er ansat på vores hovedkontor i Odense, og omsætter årligt for ca. 1,5 mia. kr.


Jobbet
Med reference til virksomhedens Purchasing Manager og som medlem af et innovativt sourcing team bliver du bindeled mellem teknisk afdeling og fabrikkerne i forbindelse med udviklingsprojekter på nye produkter. Jobbet kræver høj teknisk flair, da opgaven er at styre projekter på nye komponenter ofte af høj teknisk karakter. Nysgerrighed for materialer og teknologier er en naturlig del af dig, så du fremstår som et samlende punkt for både eksterne partnere samt kollegaer i egen organisation. Nøgleord for projektstyring er kvalitet til tiden inklusiv den konkurrencedygtige pris. Du vil få en bred kontaktflade til leverandører worldwide.


Kvalifikationer
Den ideelle kandidat har erfaring med internationalt teknisk indkøb, gerne erhvervet i en ordreproducerende virksomhed, hvor succesen bl.a. er skabt gennem godt købmandskab og evnen til
forandring og nytænkning. Du har en relevant praktisk/teoretisk uddannelse og flair for IT. Du er fortrolig med engelsk i skrift og tale samt gerne tysk. Som person er du selvstændig, aktionsorienteret, vedholdende og systematisk, og din arbejdsform er præget af energi, gennemslagskraft og overblik, samt gode kontakt- og forhandlingsevner.


Du tilbydes
En spændende udfordring i en vækstorienteret virksomhed, hvor der vil være store muligheder for at skabe rammerne for dit eget job, og hvor du møder en hverdag, der løbende vil udfordre dine faglige og personlige egenskaber. Du bliver en væsentlig nøgleressource i et uformelt team med fokus på samarbejde og professionalisme. Gage- og ansættelsesvilkår bliver forhandlet individuelt.
Al henvendelse behandles naturligvis fortroligt.


Interesseret?
Har du spørgsmål til jobbet kan du kontakte Purchasing Manager René Andersen, på telefon 40 49 73 75



Er du den rette til opgaven, skal du maile din ansøgning mærket ”Teknisk indkøber” til følgende: micromaticjob@micro-matic.dk.



Der afholdes løbende samtaler, så send CV og ansøgning hurtigst muligt og senest den 14. januar. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis på den rigtige kandidat.


Vi glæder os til at høre fra dig.